5 typer fastekure
Når man faster, vælger man frivilligt at lade være med at spise i en kortere eller længere periode. Det kan være noget man vælger at gøre i forbindelse med en slankekur. Hvad nogle måske ikke ved, er at der findes mange forskellige typer faste. Sørg for at du sætter dig ordentligt ind i faste, før du kaster dig ud i det. Du kan læse meget mere om faste hos I Form. Vi har her samlet 5 faste typer, så du kan blive lidt klogere på det.
20:4-kuren
20:4 fasten er en periodisk faste (også kaldet intermittent fasting). I denne type faste spiser du inden for et 4-timers tidsrum, mens du undlader at spise de resterende 20 timer i døgnet. Det kan f.eks. være i tidsrummet 12-16 at du spiser, mens du undlader at spise udenfor dette tidsrum.
16:8-kuren
16:8-kuren, også kaldet 8-timers kuren, er en periodisk faste. Denne type faste handler om at du har et tidsrum på 8 timer hvor du spiser, mens du undlader at spise de resterende 16 timer. Du vælger et tidsrum, f.eks. 8-16, hvor du spiser. Du spiser ikke de resterende timer. Det handler om at vælge et tidsrum, der passer ind i din dagligdag.
24 timers fastekuren
Denne fastekur er også en periodisk faste. I denne type faste faster du i 24 timer. Det vil sige, at hvis du f.eks. vælger at spise morgenmad kl. 8, faster du indtil næste morgen klokken 8. Du kan også vælge at spise en stor frokost, og så faste indtil frokost dagen efter. Det er op til dig at vurdere hvornår det passer dig bedst, at få spist et stort måltid.
5:2-kuren
Dette er en af de populære fastekure. I denne type faste spiser du som du plejer i 5 dage, og i 2 dage faster du. På fastedagene kan du spise op til 500 kalorier hvis du er kvinde, 600 hvis du er mand. Du planlægger selv hvornår fastedagene skal ligge, sørg dog for at der er en eller to dage mellem fastedagene, så de ikke kommer lige efter hinanden.
4:3-kuren
I denne fastekur deles kuren op i ugens syv dage. Du spiser normalt 4 dage om ugen, mens de sidste 3 dage er fastedage. Den ene dag spiser du så meget som du vil, mens du dagen efter kun spiser op til 500 kalorier.
Billedrettigheder: Kim Cruickshanks / Unsplash.com