BoligSponsoreret

Derfor er altanen en god investering

Altan med planter

Altaner er steget drastisk i popularitet over de seneste år, og i dag er det nærmest umuligt at bevæge sig rundt i bybilledet uden at være omringet af altanprydede boligblokke. De heldige indehavere af en skøn altan bruger den flittigt, så snart solen kommer frem, mens dem uden kigger langt med drømmende ønsker om selv at anskaffe sig en.

Og netop anskaffelsen af en altan vil for de fleste boligejere slet ikke være en dårlig idé. Det fører nemlig, foruden tilføjelsen af et hyggeligt uderum til lejligheden, mange fordele med sig.

Det mest populære søgeord i jagten på ny bolig

Drømmende ønsker om både morgenkaffe og aftensol på en hyggelig altan er højst sandsynligt også blandt nogle af årsagerne til, at ordet “altan” er et af de mest populære søgeord i jagten på en ny bolig. I 2018 var “altan” faktisk det klart mest søgte ord, da danskerne kiggede på bolig.

Med næsten tre gange så mange søgninger som andenpladsen “havudsigt” og mere end ti gange så mange søgninger som bolig med “tagterrasse” er det altså et tydeligt tegn på altanens popularitet.

 

Altanen er boligens helt store trækplaster

En bolig med altan er efterhånden også ved at være nærmere reglen end undtagelsen, hvilket gør den til et must have for en attraktiv bolig. Nyopførte lejligheder opføres stort set altid med altaner, der prioriteres på højde med et flot køkken eller et stort badeværelse, og mange ældre boligkomplekser forskønnes dagligt med denne populære tilføjelse.

En god altan har dermed stor chance for at blive endnu vigtigere for køberne fremover, da boliger uden altan oftere bliver fravalgt. Er du blevet fristet til at anskaffe dig en, så kan du finde den perfekte altan her.

Hæv salgsprisen med over 100.000 kr. med en altan

Altanen er altså noget af det, boligsøgende kigger mest efter, når de skal købe ny bolig. En bolig med altan kan derfor, ifølge flere ejendomsmæglere, resultere i en væsentlig højere salgspris. Home har analyseret Boligsidens tal for 2021, der viser, at en lejlighed på 80 kvm med en altan i gennemsnit bliver solgt for 110.000 kr. mere end en tilsvarende lejlighed uden.

Disse markante værdistigninger har gjort både almindelige boligejere og investorer opmærksomme på altanens værdi, og et stigende antal vælger derfor at punge ud og investere i tilføjelsen af denne.

 

Merværdi afhænger af altanens kvalitet og brugsværdi

Det er selvsagt ikke alle altaner, der kan øge en boligs værdi med over 100.000 kr. Det helt afgørende for den merværdi, altanen kan tilføre boligen, er kvaliteten, størrelsen og brugsværdien. En god, stor altan med den rigtige placering i forhold til sol, vind og udsigt kan hurtigt skabe en øget værdi på flere 100.000 kr.

På den anden side tilfører en lille, skyggevendt altan, hvor det ikke er muligt at sidde eller opholde sig højst sandsynligt ikke den store værdi til boligen. For langt de fleste boligejere vil en nyopført altan dog være en god investering, der fører en fornuftig merværdi på boligen med sig.

Er du blevet hooked på idéen, kan du allerede i dag starte med at undersøge, om din kommune og boligforening tillader en tilføjelse af en altan til din bolig. Hvorfor vente?

 

Billedcredit: Niklas Hamann | Unsplash.com

Share: