Klart, at Lady Gaga har sin egen bowlingbane
Velkommen til Lady Gagas hjem. Her residerer popsangeren med alt sit kreative udstyr … Og dog. Millionvillaen i Malibu ligner ikke et sted, hvor man går rundt i kødkjoler og 40 centimeter høje hæle.
Arkitekturen er bevidst nedtonet – arkitekten selv kalder stilen for ‘sydfransk’ i følge Los Angeles Homes.
Lady Gaga er mere fænomen end menneske. Som 29-årig er hun allerede en etableret popsanger, som kan tillade sig at lave mere ‘voksne ting’ med for eksempel Tony Bennett, uden at vi glemmer hende.
Selvfølgelig har Gaga en saltvandspool – det nyeste på dyre ejendomme i Californien.
Hun råder også over 12 badeværelser, bowlingbaner, fitnesscenter, bar, hjemmebiograf, og de sidstnævnte rum skulle efter sigende kun være tilgængelige fra en hemmelig dør i en af opholdsstuerne.
Mange eksklusive arkitekter tilstræber en europæisk stil, og selv Lady Gaga har fået en bolig med referencer til Frankrigs sydlige egne.
Billedrettigheder: Marc Mueller / Unsplash.com