4 geniale råd til en god nats søvn
1. Vælg kvalitet for velvære
Start med at vælge sengetøj i et materiale der tilgodeser dine behov, og som derved sikrer dig den bedste søvn. Sengetøj vævet i naturmaterialer af høj kvalitet, som f.eks. egyptisk bomuld, sikrer lang levetid og man vil typisk opleve, at sengetøjet kun bliver blødere med tiden. Sengetøj af høj kvalitet tåler at blive brugt igen og igen, uden at det mister hverken form eller farve.
2. Vask hver 14. dag
Dit sengetøj holder sig rent og friskt, og du reducerer husstøvmider, hvis du vasker det hver 14. dag. Du passer bedst på dine tekstiler, hvis du følger vaskeanvisningerne og bruger et vaskemiddel, som bevarer farver og klarhed. Træk sengetøjet let efter vask.
3. Hæng til tørre udenfor
Hængetørring er skånsomt og giver det glatteste sengetøj uden strygning. Sengetøjet kan også stryges, så det bliver ekstra glat i overfladen. Rulning er også en mulighed, men det slider mere på fibrene. Undgå at tørretumble dit sengetøj, da det slider unødigt meget på fibrene – langt mere end både strygning og rulning.
4. Luft ud hver morgen
Luft ud i soveværelset hver morgen, ryst dynen, og bank puden. Læg gerne et sengetæppe over sengetøjet, men først når madras, dyner og puder har fået lov til at ånde efter natten. Hæng gerne dynerne ud til luftning, men hæng dem i skyggen, så du bevarer fibrenes spændstighed.
Billede: Hutomo Abrianto / Unsplash.com