Ikke alle ved hvorfor vi egentlig i sin tid begyndte at skifte mellem sommer- og vintertid. Baggrunden for at indføre dette skift giver faktisk rigtig god mening og relaterer sig til vores forbrugsrelaterede boligudgifter i de mørkere tider.

Vintertid er egentlig vores “normaltid”. Som vi ved, er vinteren mørk og kold og for at få flere lyse dagstimer i denne mørke periode, blev sommertid indført. Siden har vi hvert efterår den sidste søndag i oktober sat uret en time tilbage for at skifte til vintertid.

Grunden til at man gerne ville have flere lyse dagstimer var, at man så kunne spare på strømmen. Ved at få en times ekstra dagslys, kan man blandt andet lade lamperne stå slukket lidt længere og derfor spare penge på sin elregning om vinteren. Denne besparelse kan over længere tid være rigtig stor, hvilket er noget, mange mennesker sætter pris på. For hvem kan ikke lide lavere boligudgifter?

Disse besparelser er ikke kun en fordel for enkeltpersoner og hele husstande, som kan spare lidt på el-regningen. Det har også stor betydning for enkelte lande, der økonomisk set kan have stor fordel ved at skifte til sommertid. Italien og Spanien sparer for eksempel henholdsvis 94,5 og 300 millioner euro om året på deres el- og energiforbrug som følge af tidsskiftet.

Der i dag også et stadigt stigende fokus på klimaforandringer og at tage hensyn til disse. Også i denne sammenhæng har tidsskiftet en positiv effekt, da det er medvirkende til, at der hvert år bliver brugt mindre strøm globalt, end hvis skiftet fra sommer- til vintertid ikke var blevet indført. Og jo mindre strøm vi bruger globalt, jo mindre CO2 bliver der udledt.

Tidsskiftets konsekvenser og fremtid

Det skal dog nævnes, at den meste forskning peger på, at tidsskiftet også har flere negative konsekvenser. Skiftet kan blandt andet skabe forvirring i menneskets biologiske ur og give symptomer, der minder om dem, man kan få ved at arbejde på forskellige timer af døgnet i en arbejdsuge. Mange mennesker, især unge, bliver også trætte og uoplagte i løbet af dagen på grund af tidsskiftet. Derudover kan det også være medvirkende til, at flere kommer galt af sted og skal på skadestuen.

Fremtiden for sommer- og vintertid er lige nu uvis. Der er en diskussion i gang om, hvorvidt hvert enkelt land skal have mulighed for selv at bestemme, om de ønsker at beholde eller afskaffe tidsskiftet. Det vides altså ikke, om vi i Danmark kommer til at holde fast i sommer- og vintertid. Det er derfor heller ikke til at vide, hvor mange år endnu man kan nyde godt af besparelsen på elregningen, så nyd det mens du kan!

Andre tips til at spare på elregningen

Det er ikke kun om vinteren, der kan spares på strømmen. Der findes også andre små tips og tricks, der er nemme at bruge i hverdagen for at spare lidt på elregningen.

Her er 7 forskellige tips, der kan mindske dit strømforbrug:

• Sluk for apparater, der står på standby.
  • Omkring 10-15% af elforbruget i en husstand bruges på standbyfunktionen, hvilket svarer til ca. 1.000 kr.
• Fyld vaskemaskinen helt op og vask tøjet ved en lavere temperatur.
  • Det samme gælder for opvaskemaskinen
• Undgå at bruge tørretumbler og tør tøjet udenfor hvis muligt
• Brug grydelåg, når du laver mad, og brug mindre vand, når du for eksempel koger æg.
  • Ved at koge æg i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden helt, reduceres elforbruget med 3%.
• Tjek også om du har de rigtige gryder til dit komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt.
• Sluk lyset når du ikke bruger det, og sørg for at bruge LED-pærer i alle lamper.
• Udnyt dagslyset
  • Brug vindueslys til læsning, arbejde og leg

Billedrettigheder: Unsplash.com / Vidar Nordli Mathisen