BoligindretningSponsoreret

3 tips til at personliggøre væggene i dit hjem

DIY espalier

Er du en af dem som er træt af at stirre på de samme kedelige, hvide vægge derhjemme? Så er du helt sikkert ikke ene om det. Men heldigvis er hvide vægge lig med mange muligheder. Du kan for eksempel male dem, hænge plakater op eller kaste dig ud i et diy espalier.

Vi har samlet 3 tips til, hvordan du kan personliggøre dine vægge med et diy espalier nedenfor. Du kan selvfølgelig også vælge at købe dit espalier, men det bliver mere personligt, hvis du laver det selv.

 

1. Billedvæg

På din hjemmelavede espalier, kan du for eksempel lave en billedvæg. Ved at hænge billeder op på din diy espalier, kan du skabe personlighed og historie i dit hjem. Der er ikke nogen regler for, hvordan din billedvæg skal se ud, men du kan med fordel sætte et tema for væggen. Du kan for eksempel hænge billeder op fra tidligere ferie, så du har minderne fra ferierne lige ved hånden og bliver inspireret til de nye. Du kan også vælge at hænge billeder op fra mærkedage såsom runde fødselsdage, børnenes første skoledag og bryllupper. Det vil også være hyggeligt for dine gæster at se på, og I vil altid have et samtaleemne.

 

2. Opslagstavle

Du kan også vælge at bruge dit diy espalier som en praktisk løsning. For eksempel kan du bruge det som en pæn opslagstavle. Her kan du hænge invitationer, huskelister, tilgodebevis og børnenes skoleskema op, i stedet for at have det hængende på køleskabet. Du kan også hænge en blok med post-its og en lille krukke med kuglepenne, så du altid har et skriveredskab og et stykke papir ved hånden. Husk at organisere det, så det fremstår flot og indbydende frem for rodet og kaotisk.

 

3. Klatrestativ til dine planter

Selvom man ofte forbinder slyngplanter og klatreplanter med udendørs brug, kan du sagtens bringe de flotte grønne plantevægge indenfor. Indendørs plantevægge er de seneste år blevet meget populære og de er overalt på Instagram og i boligmagasinerne. Plantevæggene skaber liv i rummet, forbedrer dit indeklima og er pæne at kigge på. Du kan med fordel lave en diy espalier til stuen eller gangen og dyrke din egen grønne plantevæg. Hvis du synes en hel plantevæg er for voldsom, kan du nøjes med at hænge små potteplanter op på dit espalier.

 

Billede: John Mark Arnold / Unsplash.com

Share: