5 gode tips til bedre CV billeder
Skal du søge nyt job? Skal du have LinkedIn-profilen til at stå lidt skarpere? Eller skal du bare finpudse CV’et til fremtidige muligheder? I alle tre fælde er et professionelt CV billede helt essentielt, når du så at sige skal “sælge dig selv”.
Derfor har jeg samlet en liste med gode tips til at forbedre dit CV-billede for at gøre det mere iøjnefaldende og præsentabelt. De er til dig, der gerne vil “gøre det selv”, og som har brug for at vejlede den person, der skal tage billedet af dig.
Hvis du ikke vil kompromis med detaljerne i dit CV, bør du overveje at tage kontakt til en professionelt fotograf, der ofte vil kunne tage flotte CV-billeder til dig fra et sted mellem 1.000 og 2.000 kr. Selv om det også er en slags penge, kan det vise sig at være en god investering.
1. Vælg den rigtige baggrund
Når det kommer til CV billeder og LinkedIn-profilbilleder, skal du sørge for at sætte fokus på dig. Derfor skal der først og fremmest ikke være andre personer på billedet, som kan gøre CV’ets læser i tvivl om, hvem der egentlig søger jobbet. For det andet bør du vælge en helt neutral baggrund (for eksempel en hvid væg) uden mønstre og uden andre genstande i baggrunden. De stjæler fokus fra det vigtige, nemlig dig.
2) Vælg det rigtige lys
Sørg for, at din belysning ikke er for lys eller for mørk. Hvis det er for lyst, så brug gardiner til at blokere lyset, eller hvis det er for mørkt, brug lamper eller lys i andre områder af rummet. Hvis du bruger kunstigt lys fra lamper, bør du undgå overeksponering fra naturligt lys og vice versa. Dette er vigtigt, fordi med for meget naturligt lys kan dine farver se udvaskede ud.
3) Posering ved fotografering af CV billede
Hvordan bør du så posere på billedet? Det vigtigste er, at du kigger ind i kameraet og smiler naturligt! Det vil gøre det mere sandsynligt, at folk vil arbejde sammen med dig. At smile naturligt kan være svært, og derfor skal du få hjælp fra en ven eller et familiemedlem, som i bedste fald kan du dig til at grine lidt. Hvis du er oprigtigt glad, er det langt nemmere at smile naturligt.
4) Tag mange billeder
Når du endelig er i gang med at få taget billeder, så er det vigtigt, at du får taget RIGTIG mange billeder, så du efterfølgende har forskellige muligheder at vælge i mellem. Det handler om at smede, mens jernet er varmt, fordi det ofte kan være grænseoverskridende at stille op til fotografering. Så snart du har fået skuldrene ned og vænnet dig til kameraet, bør du derfor sørge for at få taget en masse billeder.
Hvordan vælger du det bedste CV billede?
Hvis du synes, det er svært at udvælge det bedste af dine potentielle CV billeder efter fotograferingen, kan du bruge den her udvælgelsesmodel. Du starter med at sammenligne det første billede og det andet billede uden at kigge på de andre. Nu vælger du det bedste af de to billeder og kasserer det andet. Derefter sammenligner du det hidtil bedste billede med billede nummer tre og vælger derefter det bedste af de to. Sådan fortsætter du, indtil du står med dit perfekte CV billede.
Ekstra. Vælg den rigtige skrifttype
Når du har valgt en baggrund, er det tid til at vælge en skrifttype. Da nogle CV-stilarter kræver standardskrifttyper, og andre kræver smarte skrifttyper, er det bedst at vælge en, der passer til dit design og er let at læse.
Billed: Sara Kurfeß / Unsplash.com